Kroens spisested må gerne være et rum, hvor vores gæster mærker en uformel og afslappet stemning, som dufter lidt af hverdag. Som gæst oplever man personalet – Familien Krogaard – i stuerne, når oldfruen møder kokken i døråbningen og snakker om dagens gang, eller når stuepigen tages med på råd af værtinden. Vi vil gerne skabe en følelse af fællesskab, hvor orden er noget, vi har i skufferne og ikke blandt gæster, værter og roller. Det håber vi, at vores gæster fornemmer, når de spiser med hos os.