Fanø Krogaards køkken afspejler det miljø vi befinder os i. Hertil, selvfølgelig, krydret med lidt personlig holdning og mening. Det kommer til udtryk bag gryder og pander – når køkkenets personale samarbejder og deler viden og erfaring – og ved middagsbordet, når gæsten genkender lokale råvarer og smage. Tanken om, at mad er noget alle deler, er køkkenets grundlæggende kerne, og det er noget, vi gerne vil lade smitte af på vores gæster.
På Krogaarden er små producenter, naturlige råvarer og stærke, lokale samarbejder højt værdsat. Vi vil gerne udfordre gæsternes vante spisemåder via vores serveringer; den velkendte fisk komplimenteres med moderne ingredienser som passer hertil, så smagsløgene udfordres, mens gaflerne mødes på den fælles tallerken. Vi håber, at gæsterne har tillid til vores mad-filosofi, hvor det simple, gode smage og geografisk udbud bindes sammen med kroens historie.