Hvis du ønsker at tage din bil med til Fanø, vil vi meget gerne hjælpe dig med, hvor du kan parkere den.
Vi vil også gøre opmærksom på, at vi kun er beliggende 3 minutters gang fra færgen, så hvis det ønskes, kan man nemt og bekvemt lade bilen stå på Esbjerg-siden. Vi udlejer ligeledes cykler på Fanø Krogaard, så man kan opleve ø-livet på den mest autentiske måde.
Skal du bo hos os…
På Fanø Krogaard har vi en parkeringsplads, som du meget gerne må benytte efter aftale med vores personale. Der er et parkeringsgebyr på 50 kr. pr. dag. Vi har et begrænset antal parkeringspladser, hvilket betyder, at vi anbefaler at bestille parkering på forhånd, hvis du ønsker at parkere hos os. Vi har en Clever ladestander, som du er velkommen til at benytte. Medbring gerne egen brik, ellers kan du også afregne strømmen med os ifølge aftale med receptionen. Flyt gerne din elbil fra ladepladsen, når din bil har ladet op. På den måde kan vi hjælpe hinanden, så alle kan få ladet, mens de er her på Fanø Krogaard.
Skal du spise hos os…
Vores parkering er forbeholdt vores overnattende gæster, som betaler et gebyr for en parkeringsplads. Vi henviser derfor til den offentlige parkering. Kig gerne forbi receptionen ved ankomst, så rådgiver vi gerne til, hvor der kan findes parkering tæt på kroen.
For at komme hertil i bil skal du fra færgen køre op til højre af Færgevej, og derfra køre til venstre af Hovedgaden.
Når du ser Fanø Keramik på din højre hånd, skal du dreje til venstre, hvor du vil kunne se ‘Fanø Krogaard’ stå på vores facade på venstre hånd.
Lige når du er kommet af færgen drejer du til højre ned af Langelinie, hvor du vil kunne finde et stort antal af offentlige parkeringspladser, som både er gratis og uden tidsbegrænsning. På denne parkeringsplads er der også opstillet flere ladestandere til afbenyttelse, som er offentlige tilgængelige.
Derfra og hen til os er der tre minutter på gåben.
Se mere omkring offentlig parkering på Fanø Kommunes hjemmeside.
Vi vil rigtig gerne dele Fanø Krogaards mange historier og sæsonens ophold med dig. Samtidig vil vi holde dig opdateret omkring oplevelser og events på skønne Fanø.