Oktober er kommet. Vi er for alvor gået ind i efterårsmånederne, hvilket naturligvis kræver et menukort, der afspejler denne årstid. Dette betød derfor også et skift i både vores frokost- og aftenkort fra september måneds begyndelse. Det er nemlig vigtigt for mig at tilbyde en menu til vores gæster, som passer til årstiden, og hvor vi gør brug af de råvarer, der er i sæson. Derved kan vi også garantere, at vejen fra jord til bord ikke har været lang. Og så smager de jo bare fantastisk.
Derfor dyrker vi også det gode samarbejde med lokale producenter. Og det er ingen sag, når vi har de bedste omkring os i Vadehavsområdet. En af disse, som er en ny leverandør til kroen, er Økotopen.