Ø-land er en podcast om Fanø, ø-boere, ø-kultur og alt der imellem. Vi vil ikke fortælle om, hvad Fanø er, men hvem Fanø er; det karakteristiske, personlige og levende.
Vi skal ind bag murene i de gamle Fanø-huse, gå i de historiske gader og ud at grave i klitterne. Vi skal høre gode historier, myter fra svundne tider og fastgroede kabys-rygter. Vi skal lære om traditioner, levemåder og værdier. Alt sammen for at få et nærværende og sanseligt indblik i øen og dens beboere.
Fanøs arkitektur og stemning er noget helt specielt. Stråtage, sprossede vinduer og stakit breder sig over gader og slipper, og det er ikke tilfældigheder, der sætter rammen for øens arkitektur og udtryk.
Vi starter dagen i et autentisk Fanø-hus fra 1804 med lavt til loftet og hyggelig stemning. Bagefter går vi udenfor, hvor dagens hovedperson, Jan, fortæller om alt fra arkengab, farvetraditioner og fejlskud, mens han guider os op ad Nordbys centrale åre, Hovedgaden.
I dagens afsnit af Ø-land undersøger vi, hvordan det er at flytte til Fanø. Hvorfor vælger man at skifte bilos ud med havgus? Hvordan er det at blive ø-boer? Og hvad er fællesskab, navnebetegnelser og anonymitet, når man bor på en ø?
Vi starter med at besøge Mette Hyttel på Fanø Krogaard. Bagefter kører vi mod syd, for at møde Sidsel Lydom, som flyttede fra Nørrebro til Sønderho. Et skift, der bød på afklimatisering, tvivl, og revurdering af tid.… og hørbukser, selvfølgelig.
På Fanø Krogaard arbejdes der hårdt på at skabe den helt rigtige julestemning. Vi møder bestyrer Mette Hyttel, som fortæller om tankerne bag højtiden og den helt særlige person, som skal hjælpe med at udsmykke kroen.
Jette Frölich har designet julepynt i 50 år, og vi møder hende på Krogaarden til en snak om dekoration og højtidens værdier.
Vi får også et indblik i Frölichs privatliv, der byder på historier om at gå imod datidens normer, mødet med arrogante forretningsmænd og om at kæmpe for det traditionelle og betydningsfulde.
Vi starter med at besøge Mette Hyttel på Fanø Krogaard. Bagefter kører vi mod syd, for at møde Sidsel Lydom, som flyttede fra Nørrebro til Sønderho. Et skift, der bød på afklimatisering, tvivl, og revurdering af tid.… og hørbukser, selvfølgelig.
I første afsnit af Ø-land besøger vi keramiker og historiefortæller, Carsten Munk aka Munken. Carsten har et stort kendskab til Fanø og dens beboere. Vores visit byder blandt andet på samtaler om ø-krige, blendet rom og en skaldet dame med gråspurve på ryggen.
Langelinie 11, 6720 Fanø, Danmark
CVR-nr. 41 09 08 20
+45 76 60 00 70
kontakt@fanoekrogaard.dk
Fanø Krogaard 2020 / All Rights Reserved