Minimering af strømforbruget - Fanoekrogaard

KROENS GRØNNE FODAFTRYK

Minimering af strømforbruget

Alt med el medvirker til et stort strømforbrug. På kroen bestræber vi os derfor på at have censor på lyset i de rum og områder, hvor der ikke er aktivitet hele døgnet rundt, så lyset slukkes, når der ikke er bevægelse.
Herudover benytter vi LED-pærer i alle vores lamper og lyskilder, hvor det er muligt.
Vi tilbyder derfor heller ikke elkedler til vores gæster på værelserne, da vores restaurant er åben hele dagen. Her er der mulighed for at få serveret en friskbrygget kop kaffe eller en kop varm te, som meget gerne må nydes i en af vores stuer, på terrassen eller tages med op på værelset.

Grøn energi

Ansvarlighed er også en del af vores tankegang i forhold til, hvor vi får vores strøm fra. Af den grund har vi valgt at få leveret grøn energi til kroen. Det vil sige, at vi støtter den grønne omstilling ved at købe CO2-neutral og vedvarende vindenergi. Samtidig støtter vi også FN’s Verdensmål nummer 7 ‘Bæredygtig energi’ gennem vores grønne valg.