At nedbringe madspild er en del af vores tankegang igennem alt, hvad vi forbereder og tilbereder i køkkenet. Vores morgenmadskoncept er derfor heller ingen undtagelse.
Morgenmaden hos os tager udgangspunkt i først og fremmest at skabe en god oplevelse for vores gæster, hvor man kan dele en madoplevelse med sine nærmeste. Samtidig er det også et tiltag for at nedbringe madspild. På Fanø Krogaard tilbyder vi nemlig ikke en traditionel morgenmadsbuffet. Det gør vi ikke, fordi vi ønsker, at vores gæster derimod selv er med til at sammensætte deres helt egen morgenmad.
Dette foregår ved, at gæsterne udfylder et morgenmadskort, som indleveres senest aftenen forinden. Så har vi i køkkenet nemlig mulighed for at forberede og tilberede, hvad vi kan. Vi undgår derved også at lave for meget mad, som risikerer at gå til spilde.