fbpx
EGEN TERRASSE

Værelse på Vandsiden

Disse lækre nyetablerede værelser har egen indgang og terrasse med havudsigt. Værelserne er rumlige og indeholder blandt andet et område, med 2 behagelige lænestole, der indbyder til afslapning og hygge. De tilhørende badeværelser har en god størrelse og er alle udstyret med badekar.

Værelserne er sammensat med soveværelse og tilhørende opholdsstue, og fælles for disse er et klassisk, lækkert design, hvor der ikke er gået på kompromis med, hvad vores gæster har brug for. Et af værelserne er desuden kørestolsvenligt.

Enkelt værelse 1300,-    Dobbeltværelse 1.700,-

Priserne er inklusiv morgenmad

Det praktiske

Morgenmaden

Morgenmaden består af friskbagt brød, og som gæst står det dig frit for at vælge, hvad du ønsker at tilføje dertil. Udover basale elementer kan du tilføje 2 økologiske eller lokale specialiteter per person. Du får udleveret et morgenmadskort ved ankomst, så kan du selv være med til at sammensætte din morgenmad, så du får den bedste start på dagen.

Faciliteterne på Fanø Krogaard

I biblioteket kan du nyde pejsens knitren med et glas vin inden sengetid eller, i fællesskab med andre gæster, dyste i brætspil ved vores spillebord.

Orangeriets brændeovn inviterer til ophold i de sene aftentimer, hvor du kan se mørket trænge sig på. Vi tilbyder gerne en kop te til at varme dig igennem inden sengetid.

På terrassen kan du ved de tilhørende tomandsborde, bænke eller sofagrupper samles om maden, hvad end det er frokost eller middag. Området er indrettet på en måde, som opfordrer til, at man bliver siddende efter maden er indtaget, så man kan fastholde fællesskabet, hyggen og oplevelsen.