10 UNIKKE VÆRELSER

Hovedhuset

Hovedhuset består af 10 helt unikke værelser, der er indrettet med hver sin karakteristika; nogen er udstyret med hems, nogen med alkove og andre har ingen af delene. Fælles for dem er, at de er ny istandsatte og har lækre badeværelser. Deres individuelle særpræg kommer til udtryk ved, at ingen af værelserne er ens, og du vil med garanti få en fornemmelse af den charme, der stadig strømmer igennem de gamle lokaler. Nogen af værelserne har havudsigt, mens man fra andre kan betragte Fanøs nostalgiske, unikke huse.

Enkelt værelse 1000,-    Dobbeltværelse 1.400,-

Priserne er inklusiv morgenmad

Det praktiske

Morgenmaden

På den nærliggende gang har du altid mulighed for at hente frisk kaffe fra tekøkkenet, hvis du vil nyde en kop kaffe på værelset, hvadend det er før eller efter morgenmaden.

Morgenmaden består af friskbagt brød, og som gæst står det dig frit for at vælge, hvad du ønsker at tilføje dertil. Udover basale elementer kan du tilføje 3-5 økologiske, lokale specialiteter.

Faciliteterne på Fanø Krogaard

I biblioteket kan du nyde pejsens knitren med et glas vin inden sengetid eller, i fællesskab med andre gæster, dyste i brætspil ved vores spillebord.

Orangeriets brændeovn inviterer til ophold i de sene aftentimer, hvor du kan se mørket trænge sig på. Vi tilbyder gerne en kop te til at varme dig igennem inden sengetid.

På terrassen kan du ved de tilhørende tomandsborde, bænke eller sofagrupper samles om maden, hvad end det er frokost eller middag. Området er indrettet på en måde, som opfordrer til, at man bliver siddende efter maden er indtaget, så man kan fastholde fællesskabet, hyggen og oplevelsen.